Detaljeret program
Ekskursionen vil forsøge at give svar på en lang række spørgsmål vedr. anvendelse af lærk (hybrid, europæisk og japansk) i relation til naturnær skovdrift, bl.a.:
- Kan powerkulturmodellen med sporrækker af lærk bruges ved anlæg af nykulturer, som skal ende med at indgå i et naturnært driftssystem og hvilken lærkeart skal anvendes?
- Kan lærk anvendes som spredt indblanding i nykulturer?
- Kan selvforyngelse af lærk (uanset lærkeart) anvendes i blandinger med selvforyngelse af andre træarter?
- Hvordan er det nu lige med genetikken omkring hybridlærken? Indlæg ved professor Lisbeth G. Thygesen, IGN
- Er veddet af hybridlærk virkelig så dårligt at det bør afskrække os for anvendelse af træarten og har vedkvaliteten i et fremtidigt træmarked samme betydning som nu ? Indlæg ved seniorforsker Jon Kehlet Hansen, IGN
- Hvordan vil lærken kunne klare klimaforandringerne?
- I hvilken grad skades lærk af vildtet?
Vi vil også se på andre skovbilleder, så hele dagen står ikke i lærkens tegn.
Ekskursionsvært: Skovfoged Thomas Steen Mikkelsen, Hededanmark.
Praktiske oplysninger:
- Medbring selv madpakke og varme drikke. Pro Silva er vært for øl/vand.
- Deltagerantal maximalt 50, så tilmelding efter først til mølle-princippet.
Du kan kun tilmelde dig Pro Silva's arrangementer, hvis du er medlem.
Når du er registreret som medlem og din kontingentindbetaling er registreret, vil du have adgang til at tilmelde dig arrangementet.