Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Afholdte arrangementer
Afholdte arrangementer bliver arkiveret her med en kort tekst. En længere omtale af arrangementerne foreligger typisk senere i artikelform, og vil så kunne findes under Artikler.
Som medlem kan du logge ind og se fotos fra arrangementer (under For medlemmer). Her kan du også uploade dine egne fotos, hvis du deltog i arrangementet.
Thurø/Tåsinge 2024 - Fra frimærkeskovbrug til naturnær skovbrug
Efterårsekskursionen afholdes på Thurø og Tåsinge, hvor de faglige temaer er:
"Udfordringer ved omlægning til naturnær skovdrift på fladgrundet, kystnært skov med lav årsnedbør. Artsvalg, foryngelsesmetoder, vildtafværgning mv."
Thurø skove
- Vi har planlagt delvis konvertering til naturnær skovdrift og planlagt skovudviklingstyper.
- Dele af skoven bevares som klassisk skovdrift af historiske og landskabelige hensyn.
Nørreskoven, Tåsinge
- Overgang fra afdrift til plukhugst efter måldiameter.
- Udfordringer ved at have ensaldrende bevoksninger, som skal blive fleraldrende uden at gå i opløsning.
- Naturlig foryngelse med dådyr og tørre forår.
- Tanker omkring fraværet af f.eks. vildsvin til at løsne skovbunden for bedre fremspiring.
- Omlægning af SGR og HYL til træarter bedre tilpasset klima og jordbund.
Max 50 deltagere
09.45 - 16.00
UDLANDSEKSKURSION TIL FRANKRIG - OBERNAI I ALSACE
UPDATE
Den planlagte tur til Alsace er nu faldet på plads. Læs mere her.
Pro Silva's udlandsekskursion finder sted fra tirsdag den 7. til lørdag den 11. maj 2024.
Temaet for dette eksklusive Pro Silva-arrangement bliver egeskovbrug i kontinuerligt dækkende skov.
Turen er arrangeret i samarbejde med skovfoged (chargé de sylvicilture) Marc-Etienne Wilhelm, Office Nationale de Forêts, Grand Est, der foruden de skovbrugsfaglige kompetencer er et meget flittigt og energisk medlem af Pro Silva.
08.00 - 24.00
St. Hjøllund Plantage - Konvertering til naturnær skovdrift
Kom til forårsekskursion i St. Hjøllund Plantage, hvor temaet er:
"Hvor meget og hvor hurtigt" skal vi gå til værks i forbindelse med konvertering til naturnær skovdrift i nåletræ.
Vi kommer omkring mange af de klassiske emner – skærmstillinger, plukhugst, naturlig foryngelse, suppleringsplantninger, blandingsstrukturer, men også afdrifter, udfasning af arealer og samspillet med hjortevildt.
Udover at behandle de klassiske emner for plantagen, vil der være fokus på at drøfte indgrebets styrke og hastighed:
- Hvad kan og vil vi nå på en trægeneration?
- Hvor hurtigt bør vi konvertere i forhold til en øget træproduktion og en bedre robusthed i forhold til klimaforandringer?
10.00 - 16.00
Salten Langsø - Anvendelse af lærk i naturnær skovdrift - del 2
UPDATE (torsdag den 14. marts kl 16.30)
Det maksimale deltagerantal på 50 er nået. Nye tilmeldinger føres derfor på venteliste; er du på venteliste får du direkte besked pr. mail, hvis vi modtager afbud.
Pro Silva's tredje ekskursion i 2023 handler igen om lærk i relation til naturnær skovdrift.
Med Niels Peter Dalsgaard, og Jan Østergaard SLS, som ekskursionsværter er der planlagt en spændende dag i skovene omkring Salten Langsø, hvor vi skal diskurtere om de foreløbige konklusioner fra første ekskursion i 2023 kan blive de endelige konklusioner.
Et spørgsmål vi ikke helt fik afklaret, var anvendelse af lærkeselvforyngelse. Derfor vil der på denne ekskursion især være fokus på anvendelse af selvforyngelse af lærk.
For jer som deltog i første ekskursion, vil der være nye skovbilleder(også andre end de gamle travere ved SLS), og I vil kunne være med til at forme de endelige konklusioner.
10.00 - 15.00
Salten Langsø - Anvendelse af lærk i naturnær skovdrift - del 2
UPDATE (torsdag den 14. marts kl 16.30)
Det maksimale deltagerantal på 50 er nået. Nye tilmeldinger føres derfor på venteliste; er du på venteliste får du direkte besked pr. mail, hvis vi modtager afbud.
Pro Silva's tredje ekskursion i 2023 handler igen om lærk i relation til naturnær skovdrift.
Med Niels Peter Dalsgaard, og Jan Østergaard SLS, som ekskursionsværter er der planlagt en spændende dag i skovene omkring Salten Langsø, hvor vi skal diskurtere om de foreløbige konklusioner fra første ekskursion i 2023 kan blive de endelige konklusioner.
Et spørgsmål vi ikke helt fik afklaret, var anvendelse af lærkeselvforyngelse. Derfor vil der på denne ekskursion især være fokus på anvendelse af selvforyngelse af lærk.
For jer som deltog i første ekskursion, vil der være nye skovbilleder(også andre end de gamle travere ved SLS), og I vil kunne være med til at forme de endelige konklusioner.
10.00 - 15.00
Tysklandsekskursion: Mecklenburg og Vorpommern
Bestyrelsen har forberedt en spændende tur til det nordlige Tyskland tirsdag d. 9. maj og onsdag d. 10. maj.
Der køres i egne biler fra Danmark tidligt tirsdag, og man kan være hjemme sent onsdag. Ekskursionen starter tirsdag kl 11 og slutter onsdag kl 15.
Vi planlægger overnatning og bespisning på et hotel mellem de to ekskursionssteder.
Der er åbnet for tilmelding.
Tilmeldingsfrist 27. april. Herefter lukkes for tilmelding a.h.t. booking af hotel. MAX antal deltagere: 50
Mødested d. 9: https://goo.gl/maps/FyvbE1VXiPAo7ekh8
Mødested d. 10: https://goo.gl/maps/5aFUB9X33qpoijzk6
Anvendelse af lærk i det naturnære driftssystem
UPDATE (fredag den 24. marts kl. 12.00)
Det maksimale deltagerantal på 50 er nået. Nye tilmeldinger føres derfor på venteliste; er du på venteliste får du direkte besked pr. mail, hvis vi modtager afbud.
På Pro Silva's første ekskursion i 2023 handler det om lærk i relation til naturnær skovdrift.
Med skovfoged Thomas Steen Mikkelsen, Hededanmark, som ekskursionsvært er der planlagt en spændende dag i skoven, hvor vi kommer rundt om alle tre 'danske' lærkearter og deres mulige rolle i det naturnære driftssystem.
Undervejs vil der være indlæg fra professor Lisbeth G. Thygesen (IGN) om hybridlærks genetik og seniorforsker Jon Kehlet Hansen (ligeledes IGN) om hybridlærks vedkvalitet.
Vi vil også se på andre skovbilleder, så hele dagen står ikke i lærkens tegn.
10.00 - 15.00
Skakbrætskultur i Bjergsted skov
Ejer Jacob Schaffalitzky de Muckdell viste sin blandingsskov frem, som er meget vedmasserig. Vi så både skakbrætsblandinger og rækkevise blandinger af eg, rødgran, bøg og ædelgran. Dette ledte frem til en god dialog om dyrkning af blandingskultur og i forlængelse af dette en debat om klimagevinsten af naturnært drevne skove. Tilslutningen var større end forventet med ca 50 fremmødte, da folk hungrede efter ekskursion. :-)
09.00 - 15.00
Tysklandsekskursion om robust skov og eksotiske træarter
Efter 2 år uden udenlandsekskursion lykkedes det endelig at afholde denne tur i samarbejde med LIFE Forest Fit For Future. Den første dag så vi på eksotiske træarter som ægte kastanje, tarmvridrøn og tulipantræ ved en passioneret skovejer tæt ved Neumünster. Dag to bød på mere "hardcore" naturnær skovdyrkning, hvor den tyske akkuratesse blev eksemplificeret med et 15 siders tætskrevet handout om de 10 blandingsbevoksninger vi skulle se i løbet af dagen. Skoven havde været plaget at stormfald, og vi så, hvordan man i foryngelserne havde fokuseret på at få en mere robust skov.
09.00 - 16.00
Blandingsbevoksninger af nål
150 års udvikling fra plantage til skov Besøg i bevoksninger af forskellige aldre, både selvforyngelser og plantninger. Der lægges op til debat om metoder og strategier i dyrkningen – skoven er PEFC-certificeret – idet det primære formål er vedproduktion. Vært: Skovfoged Jan Furer Madsen, Hededanmark. Eftermiddag: Tsuga i Hoverdal Plantage – En gave til den naturnære skovdrift, eller… ??? I 1950-60-erne blev der i Hoverdal Plantage anlagt en del blandingsbevoksninger med Tsuga. På lokaliteten har Tsuga en ”formidabel evne” til at selvforynge sig, og frøspredningen når langt omkring. Der vises eksempler på denne ”Tsuga-invasion” og der lægges op til debat om, hvorvidt træarten er interessant i naturnære blandinger på hedelokaliteter. Vært: Skovfoged Jens Peter Clausen, Naturstyrelsen Vestjylland.
09.00 - 15.00
FKL ved H. C. Graversgaard
Ca. 25 skovinteresserede deltog i Pro Silvas ekskursion ved Brønderslev. Emnet var FKL, "forceret kvalitets løvtræ". H C Graversgaard viste os metoden i træarter som ær, kastanje, valnød, tyrkisk hassel, tarmvridrøn som måske er fremtidens træarter med de klima ændringer der venter. https://www.facebook.com/watch/?v=1122595071982853
09.00 - 15.00
Bøgedyrkning på Sorø
Skovfoged Anders Grube viste rundt i Sorø Akademis skove. Vi så på selvforyngelse og naturforyngelse af diverse løvtræer på den frodige sjællandske jordbund. Et andet tema var udfordringerne ved konvertering af ældre ensaldrende bøg. En flot dag med anemoner i skovbunden.
09.00 - 15.00
Kultur- og bevoksningsplejeindsatser i Rold skov
Naturnær skovdyrkning i Rold Skov. Emnet for ekskursionen var kultur og bevoksningsplejeindsatser frem til og med de første indtægtsgivende tyndinger. Vi så på forskellige indsatser i kultur og bevoksningsplejen; som sikring af træartsblanding, fremme af særlige træarter, fjernelse af uønskede træarter og kvaliteter samt kvalitetsforbedrende indsatser. Der blev drøftet metodevalg, omkostninger mv.
09.00 - 16.00
"Klimatilpasning i skoven" ved NST Sjælland og Vesterskoven I/S
Årets første ekskursion blev afholdt ved Naturstyrelsen Sjælland og Vesterskoven I/S, som værter. Iben Thomsen(AKA. doktor død) fortalte om svampe, især asketoptørre, mens Hans Peter Ravn fortalte om insekter med eksempler af sitkabladlusens livscyklus. Erik Dahl Kjær og Ion Kehlet Hansen havde et indlæg om træartsvalg og skovudviklingstyper i relation til et ændret klima – primært varmere og fugtigere, som viste at mange af de gængse danske træarter kommer til at klare sig dårligere. Palle Madsen havde også et indlæg om de iranske skove og nye Kaspiske træarter. God ekskursion med flot fremmøde af ca. 50 spørgelystne skovdyrkere og engagerede indlægsholdere.
09.00 - 15.00
Bliv medlem
Alle, der interesserer sig for at mødes og udveksle erfaringer om naturnær skovdrift, er velkomne som medlemmer af Pro Silva Danmark.
Medlemskabet giver dig adgang til Pro Silva Danmark's arrangementer.